Madpolitik

DSC_1539


Vi serverer et vegetarisk måltid hver dag for vores børn. Vores madfar laver mad til
hele huset, både vuggestuen og børnehaven. Planen kan ses herunder. Vi køber økologiske og biodynamiske råvarer.

Vi serverer forskellige kornsorter med omtanke, i forhold til deres kosmiske og sjælelige kvaliteter.  Hirse giver indre varme og stimulerer hår, hud og negle. Hirse er knyttet til onsdag og planeten Merkur, dog serverer vi lige nu hirsegrød om mandagen. Byg er nogle gange sat i relation til Venus, og fredagen.
Vi vælger at bruge bygkerner som en del af vores Minestronesuppe om fredagen. Rug er
forbundet med torsdagen, og er kendt for at stimulere hjerte og lunger, eller sagt på
en anden måde, form og åndedræt! Pålæg om onsdagen og torsdagen består af ost og
grøntsager som avocado, agurk, rødbeder og salat. Der kan også være hummus, tahin og figenpålæg.

Vi serverer ost og smør. Vi er på den måde ikke en mælkefri institution, selvom vi
ikke serverer mælk til maden. Har barnet mælkeallergi, tager vi selvfølgelig hensyn
til dette. Til fester kan vi servere varm kakao med flødeskum.

Vi er heller ikke en sukkerfri institution, da vi for eksempel kan servere kage til årstidsfester, eller vi kan finde på at bage julekager med børnene. Men vi serverer ikke sukker til dagligt. Vi har det ønske, at det man medbringer til at dele ud til en fødselsdag, er uden sukker. For eksempel er det fint at servere boller, frugt, tørret frugt, dadelkugler eller lignende.

Skovtroldene har madpakker med til tur om torsdagen. Madpakker skal være sunde
og enkle. Husk at de skal kunne spises siddende i skovbunden i al slags vejr. Der
skal kun være vand i drikkedunkene. Små juicebrikker er upraktiske, da de ikke kan lægges
i rygsækken igen, når de først er blevet åbnet.

Smileyrapport fra Miljø- og Fødevareministeriet findes her:

http://www.findsmiley.dk/558584

 MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag
FrokostHirsegrød med drysÆrtesuppe med cashew creme og croutonerHjemmebag med pålægRugbrød med pålæg

Grød med æblemos
Minestrone suppe og pesto