Rudolf Steiner / Waldorf pædagogik

En Steinerbørnehave bygger på faste rytmer, glade og tydelige voksne og muligheden for at udforske naturen, i trygge og behagelige rammer. Vi giver tid til barndommen, og lærer at trække vejret: man skal tage ind, men man skal også lære at puste ud.

Rytme

I en børnehave bygger man en daglig, ugentlig og årlig rytme op. Et rytmisk forløb er ligesom et åndedræt, med ind- og udånding. En indånding hvor man samles i fællesskab, som ved morgensang eller til spisning, og en udånding i form af fri leg. Rytmen er med til at skabe ro for børnene på den måde, at de ikke hele tiden skal bruge kræfter på at orientere sig i dagligdagen, men i stedet kan bruge tid på dagens indhold.

Den faste rytme giver barnet tryghed. For eksempel, ”Jeg ved, at jeg bliver hentet efter eftermiddagsmaden”. Kroppen er også rytmisk, og det er generelt kendt at faste måltider og sengetider er sundt. Med en ugentlig og årlig rytme viser vi børnene, på en levende måde, ideen om tid: fra ugens gang til de skiftende årstider.

Fri leg

Fri leg er en vigtig del af barnets hverdag i børnehaven. Det er her barnet udforsker verden i leg med naturens elementer. Her finder barnet ud af sociale relationer, enten i rolle-leg med dukkekrogen, eller måske lærer det om tyngdekraften, når klodserne vælter. Den frie leg er en udånding i dagens åndedræt. Vi giver plads til fri leg ud fra den tanke, at som man
leger som barn, kommer man til at arbejde som voksen, og fordi der skal være tid til at være barn!

Efterligning og forbillede

Det er de voksnes opgave at vise børnene, hvordan man begår sig her på jorden. De efterligner spontant vores handlinger, vores sprog, og sågar også vores indre følelser. I den første syv års periode tager de det, vi viser dem for gode varer, for sandhed.
Hjerneforskning viser, at vi danner nervebaner i hjernen, efter de indtryk vi får. Rudolf Steiner siger selv, at hvis et barn kun ser tåbelige handlinger, vokser det op med troen på at det er den rigtige måde at begå sig på. I Steiner-pædagogikken er det derfor vigtigt, at vi voksne er bevidste omkring at være et godt forbillede for børnene. Dette gøres bedst ved at være tydelige i vores handlinger og holdninger, så det kan gennemskues af et barn. Vi bringer dagligdagens gøremål ind i børnehaven, og inddrager børnene i disse aktiviteter, hvis de ønsker det: vi laver mad, vi vasker op, vi fejer,
folder vaske tøj etc., og en gang imellem sidder de voksne sammen og får en kop kaffe, for det er naturligt! Det gamle ordsprog at “børn gør det vi gør og ikke det vi siger”, er ret relevant her.

Sandhed, skønhed og godhed

I vores opgave som voksne vil vi gerne vise børnene at verden er sand, skøn og god. Men hvad betyder det? Med verden er sand, mener vi ægte. Vi lader børnene opleve naturens elementer: vand, jord, luft og ild, og vi vælger legetøj lavet af naturmaterialer. Vi oplever verden med alle vores sanser!

I forhold til at verden er skøn, prøver vi at vække børnenes nysgerrighed og forundring i alle de små mirakler omkring os. Vi pynter også i børnehaverne med lys og blomster, for at gøre det så hyggeligt som muligt, og vi bruger tid på at være kunstnerisk skabende i børnehaven. Alt fra at tegne, male, synge til at fortælle eventyr, sy og snitte.

Verden er god. Rudolf Steiner siger, at ægte kærlighed til vores omgivelser virker formende, helt ind på vores fysiske legeme. Troen på at det gode skal sejre, er håbets og fremtidens drivkraft. Han taler i bogen ”Barnets opdragelse” om glæde ved og glæde med omgivelserne, og muntre miner hos de voksne.

Disse tre er store idealer, som man stræber efter i en Steiner børnehave og vuggestue med et glimt i øjet, for vi er dog alle kun mennesker!

Læs mere omkring Nordstjernen i den styrkede læreplan ved at trykke her