Om Nordstjenen

1. Huset, personale normering, børnetal

Vi i Nordstjernen holder hus i to stue lejligheder på Høffdingsvej i Valby. Børnehaven bor i nr 43 og vuggestuen i nr 21. Vi har to private legepladser, hvor den ene har klatre stativer og gynger og den anden er en have med bålplads.

Vi har en vuggestue med 12-13 børn og 4 voksne (2 pædagoger og 2 medhjælpere), og en børnehave med 28 børn og 4 voksne (3 pædagoger og 1 medhjælper). Ud over det faste personale har vi ofte praktikanter fra Rudolf Steiner Børnehaveseminariet i Charlottenlund. Alle pædagoger i huset er uddannet Rudolf Steiner pædagoger.

Åbningstiderne er fra 7:00 til 15:30. Barnet skal møde før kl. 8:45 så at der er ro til at sige farvel før dagens program starter. Afhentning er mellem 15:15 og 15 :30. Alle skal være gået kl. 15:30 hvor huset lukkes. Det er selvfølgelig muligt at hente sit barn tidligt, men det er godt at aftale en tid så at man ikke henter midt i en aktivitet. Det er rart for os at vide hvis I kommer for sent, eller om I holder fri. Børnehavens telefon nummer er: 36 17 03 46, og vuggestuens 36 17 66 46.